Start

General index of music editions

Materialer

Links

Recent publications

Coppini, Musica tolta 1607

Editions and papers
on this site:

Copenhagen Chansonnier

Complete Works of Gilles Mureau

Amiens MS 162 D

Uppsala MS 76a


Papers on

Basiron’s chansons
Busnoys & scibes PDF
Caulaincourt
Chansons in Fa-clefs
Chansoner på nettet
Fede, Works
Dulot’s Ave Maria
Open access 15th c.
MS Florence 2794

 

 
Renæssancens musikkultur

Torsdag den 17. februar 2011, kl. 13.15

Oversigt over 1400-tallets musik – Gennemgang med musikeksempler

Guillaume Du Fay (1397-1474):  Vasilissa, ergo gaude a 4, isorytmisk motet (august 1420), kanonisk indledning + to panisorytmiske talea over én color (tenormelodi “Concupirit rex”, graduale til bryllup), skrevet til brylluppet mellem Cleofe Malatesta og Theodore Palaiologos II. Præget af fransk og italiensk ars nova-stil (findes i Dufay: Opera omnia I). Findes på cd (track 1):

http://kb.naxosmusiclibrary.com.ep.fjernadgang.kb.dk/catalogue/item.asp?cid=SIGCD023

Guillaume Du Fay: Nuper rosarum flores a 4, (stemmedeling gør den et sted femstemmig) isorytmisk motet (til indvielsen af domkirken i Firenze den 25. marts 1436 ved pave Eugenius); Tenor 1-2 i fri kvintkanon med melodien “Terribilis est locus iste” (introitus til kirkeindvielser), organiseret i 4 color og 4 talea i proportionerne 6:4:2:3; duos i tenorernes pauser (pauser er isorytmiske), stemmedeling og isomeliske træk i tuttiafsnit, variationer over samme stof i fire store dele, klanglig fylde og melodisk fleksibilitet, vigtige ord i overstemmernes tekst (skrevet til lejligheden) fremhæves. (findes også i Atlas: Anthology).

Bemærk:

Gennemstruktureret + variation, alt gennemtænkt af komponisten

Kadencehierarki og -trin i de frie afsnit varieret

Klang og kadencer i de fuldstemmige afsnit (isorytmiske) til en vis grad låst fast af de kanoniske stemmer (fundament for klangfylde, forstærkes af stemmedeling)

Bygger bl.a. på modstilling af klangfænomener: duo-tutti (opløse dog lidt til slut)

Findes på cd (track 5):

http://kb.naxosmusiclibrary.com.ep.fjernadgang.kb.dk/catalogue/item.asp?cid=13165-2

Guillaume Du Fay Fay: Alma redemptoris mater a 3,motet, (sansynligvis 1430’erne) antifone til Jomfru Maria (Bøn) med den gregorianske antifone-melodi let udsmykket i øverste stemme, klangligt understøttet af tenor og contratenor, der ligesom vokser ud af den sene gregorianske melodis (o. 1100) durpræg og mange treklangsbevægelser. Du Fay omskaber overstemme melodien til et chanson-lignende forløb ved rytmisering i klare fraser og indføjelse af hjælpetoner. Meget tekstnær og udtryksfuld - til sidst bøn i udholdte akkorder. Hel sangen findes (track %):

http://kb.naxosmusiclibrary.com.ep.fjernadgang.kb.dk/catalogue/item.asp?cid=HCD31292

Guillaume Du Fay: Ave regina celorum (III), 4v, tenormotet i to dele over Maria-antifonen med Du Fays meget personlige troper (forbøn for Du Fay selv, skrevet før 1464 og i hans testamente beregnet for opførelse ved hans dødsleje). En trope citeres i Missa Ave regina i Agrnus Dei - dog uden den oprindelige tekst; musikken er så personlig at Du Fays navn flyttes med over i messen blot ved musikcitatet (i Atlas: Anthology nr. 15). NB Fire ligeberettigede stemmer, selv om cantus firmus melodien findes i tenor, men den bruges også i andre stemmer; vekslende duo'er for forskellige stemmepar; trestemmige passager (bl.a. den mest personlige trope); stor klanglig og tonal variation. Hele motetten kan høres på cd (track 14):

http://kb.naxosmusiclibrary.com.ep.fjernadgang.kb.dk/catalogue/item.asp?cid=GCDP31904

Gilles Binchois (ca. 1400-1460: De plus en plus a 3, rondeau. En høvisk chanson fra midten af 1400-tallet, en vemodig kærlighdssang, skrevet af den vigtigste komponist tilknyttet det burgundiske hof i disse år. En rondeau hører til formes fixes, som dominerer kunst sangen i århundredet efter Machaut. Formen bygger på et refrain, der rummer al sangens musik, som gentages med ny tekst i følgende mønster (store bogstaver: samme tekst og musik, små bogstaver: samme musik, ny tekst): AB aA ab AB. Superius er den melodiførende stemme og udgør en selvbærende sats sammen med tenor, der kan være lige så melodisk prægnant. Contratenor udfylder klang og driver musikken rytmisk fremad. Genren karakteristika er elegance, melodisk styrke, omhu med detaljer og balance i form og indhold (også i den vanskelige disponering af rondeauens gentagelser) og mellem stemmer (i følgende generation bliver de tre stemmer ligeberettigede).

Jean Ockeghem (ca. 1420-1496): Missa De plus en plus - Agnus Dei a 4, sidste sats af cantus firmus messe. God ven til Binchois måske elev af samme. I det franske hofkapel siden 1451, efter kort tid som dets leder og en vigtig person ved det franske hof. Messen bygger på rondeauens tenor. I Agnus Dei i fordoblede nodeværdier, transformerer den elegante sang til firestemmig sats mere kompleks, men stadig med spor af sangens bøjelige melodik; transformerer sangens længsel efter den elskede til nadversatsens anråbelse af Jesus (eller i messens helhed: en anråbelse af Jomfru Maria) - til længsel efter frelse.

Binchois' chanson og Ockeghems messe findes i sin helhed her:

http://kb.naxosmusiclibrary.com.ep.fjernadgang.kb.dk/catalogue/item.asp?cid=CDGIM035

Loyset Compère (ca. 1450-1518): Se j’ay parlé 3v rondeau, populær stil, meget kort, om nonner og sex.

Du Fay - biografisk oversigt findes her.


 Oversigt over 1400-tallet (fortsat) – grafisk oversigt, se pdf-fil, (blev udleveret på papir i forrige time).

Historiske stikord. Se referat af forrige time, suppleret med:

Pesten 1347-50 og derefter tilbagevendende med få års mellemrum indtil midten af 1400-tallet, dog efterhånden i mere og mere afsvækket form.

Klimaforandring, en kuldeperiode forværrede følgerne af krigen og pesten.

Konstantinopels fald 1453. Det osmanniske rige blev en stærk en konkurrent til de europæiske stater.

Amerikas opdagelse.

Til et Europa i relativ stabilitet, nationalstater, Frankrigs og Spaniens samling, Burgunds fald, de italienske fyrstedømmer og byrepublikker, byernes udvikling, udvikling i handel og landbrug, trykning af bøger (fra 1470erne i de fleste lande), den europæiske ekspansion efter krigens og pestens ødelæggelser, opdagelsesrejser, relativ velstand, befolkningsstigning, bedre klima.

Store prestigegivende musikalske institutioner (kapeller), parallelt med satsning på arkitektur, malerkunst, skulptur. litteratur og lærdom (humanisme) - også en del af legitimeringen af nye magtkoncentrationer.

Efter Amerikas opdagelse opbygning af koloniriger bland Europas førende søfartnationer. Øget vægt på handel, inflation som følge af import af ædelmetaller fra kolonier - en anden balance mellem værdien af produktion fra jord og indkomst fra handel.

Tendens til at svække den jordbesiddende adels magt i samfundene; første bølge af centraliseret magt (kongeriger med en udbygget centraladministration, stående hær, politivæsen og skatteudskrivning) overalt i Europa. Følges flere steder af tilbageslag, hvor adelen igen øger sin magt, ofte i form af religiøst begrundede borgerkrige, inden enevælden for alvor slår igennem.

Reformationen (fra 1517), fulgt af modreformation, religionskrige osv. Nye æstetiske idealer i forbindelse med reformation og modreformation får stor betydning for formuleringen af musikken, især fra 1540 og frem.

Musikalske institutioner (kapeller) udbygges stadig som en del af den repræsentative magtudfoldelse, hertil kommer en dannet offentlighed der er interesseret i musik og kunst, musik bliver et dannelseselement, samling af lærde og kendere i akademier (foreninger til nydelse af musik og diskussion). Et stort arbejdsmarked for sangere og instrumentalister og for kapelmestre og professionelle komponister. Denne udvikling hjælpes af hurtig udbredelse af nye kompositioner gennem trykte noder.

Efterhånden rykker tyngdepunktet for den store musik fra Frankrig til Italiens mange hoffer og store kirkelige institutioner.

START