Start

General index of music editions

Materialer

Links

Recent publications

Coppini, Musica tolta 1607

Editions and papers
on this site:

Copenhagen Chansonnier

Complete Works of Gilles Mureau

Amiens MS 162 D

Uppsala MS 76a


Papers on

Basiron’s chansons
Busnoys & scibes PDF
Caulaincourt
Chansons in Fa-clefs
Chansoner på nettet
Fede, Works
Dulot’s Ave Maria
Open access 15th c.
MS Florence 2794

 

 
Renæssancens musikkultur

Torsdag den 10. marts 2011, kl. 13.15

Diskussion af forskellige synspunkter på definitionen af ‘renæssance’ (Lockwood, Lowinsky, Besseler, Brotton)

1. Lewis Lockwood: Article ‘Renaissance’, (2001) Grove Music Online, ed. L. Macy.

Lockwoods meget velovervejede artikel definerer renæssancen generelt ud fra ændringer i synet på:

Hælder i sin gennemgang af de musikhistoriske opfattelser nærmest til en ‘udviklingsmodel’, der viderefører tendenser fra middelalderen med forstærket fokus på særlige områder og opdyrkning af nye. Tilsammen bringer det tilstrækkeligt meget nyt til at man kan tale om en ‘renæssance-periode’.

Som et meget indflydelsesrigt eksempel på en fremstilling, der påstår afgørende brud med middelalderen henviser Lockwood til:

2. Edward E. Lowinsky: ‘Music in the Culture of the Renaissance’ Journal of the History of Ideas XV (1954),

hvor renæssancen ses som en frigørelse fra middelalderens tvang pg lænker, og hvor en voldsom stigning i musikalske aktiviteter gennem 1400-tallet ses som vejen til individuelt udtryk, position som kunstner og geni, og tonal harmonik. Meget i Lowinskys 10 punkter om renæssancens nyskabelser kan ikke bringes til at passe hverken med kronologien eller med historisk materiale. Fortolkningen er blevet underlagt en overordnet ide om forholdet middelalder og renæssance som tvang overfor frihed, faste former og cantus firmus overfor fri komposition osv. Bruddet med fortiden er dog en væsentlig faktor også i 1400-tallets diskurs.

NB når man læser Lowinskys mange oplysninger om musikalsk praksis, skal man huske at hans data stort set er gode nok, men fortolkningerne heraf ikke kan bekræftes af moderne videnskab.

3. Heinrich Besseler: ‘Das Renaissanceproblem in der Musik’ Archiv für Musikwissenschaft 23 (1966) s. 1-10

gennemgår udviklingen af renæssance-begrebet i musikhistorieskrivningen og opponerer mod den plads som italiensk trecento-musik gives i forhistorien hos Riemann og senere hos Blume (MGG). Om fransk Ars nova og Philippe de Vitry (s. 5): “Wichtig ist der Korrektur des Blickes auf Italien allein, den Riemann 1907 von Burckhardt übernommen hatte. Wir kennen jetzt einen Mann aus dem Norden als Schöpfer jenes Neuen, das in Italien lange fehlte: einer repräsentativen Großform, die im Süden erst spät und selten auftaucht. Und nur in ihr nannte der Komponist seinen eigenen Namen.” [i Vitry’s motet Cum statua - Hugo].

Om Ciconia (s. 6): “Eine Wende brachte wieder ein Mann aus dem Norden, der aus Lüttich stammende und in Padua tätige Johannes Ciconia (+1411). Seinen Namen nannte er seit kurz vor 1400 in 5 Motetten. Vor allem gab er, angeregt durch [animeret af] die Caccia, dem Fundament der Motetten eine tonale Harmonik. Sie war eine auf dem Miterleben des Menschen beruhende Vereinheitlichung [normalisering] der Musik, ebenfalls ein Hinweis auf Ciconias Zugehörigkeit zur neuen Frührenaissance.”

Om Du Fay (s. 7): “Anfangs ohne Zusammenhang mit den Engländern, erhielt die tonale Harmonik Ciconias eine Fortsetzung durch den in Cambrai aufgewachsenen, jahrzehntenlang in Italien wirkenden Guillaume Dufay (+1474). Seinen Namen nannte er 1435/36 in einer Motette auf der Stadt Florenz [Salve flos Tusce gentis] und 1464 in der für die eigene Sterbestunde bestimmten Antiphon [Ave Regina celorum]. Zu seinem Personalstil gehört eine tonale Harmonik mit Vorliebe für Dur und Moll.Herefter Du Fay og påvirkningen fra England især Fauxbourdon-stil - “Diese Wendung zur zweiten Frührenaissance vollzog vor allem Dunstable ...” (s. 8). “Im 18. Jahrhundert wurde die Musik durch die tonale Harmonik mehr und mehr auf den Menschen bezogen. Diese Blickrichtung nahm im 15. Jahrhundert Dufay erstaunlich vorweg. Hierdurch wurde er, der bis 1474 lebte, zum Führer der zweiten Frührenaissance.” (s. 9)

Om Ockeghem og Josquin (s. 9): (Messen som vigtigste genre) “Das [messen] verstärkte sich bei Ockeghem (+1495) und dessen Generation. Der Klangstrom polyphoner Musik will nun die Überwältigung des Hörers. Das wirkt der Tonalität entgegen, förderte noch stärker die Kirchentonarten. ... Der führende Musiker um 1500 kam wieder aus dem Norden ... Josquin Desprez (+1521). Jahrzehntelang in Italien weilend, erhob er wieder, ähnlich Dufay, die Tonalität zur Grundkraft der Musik. ... Die Musik des Josquin Desprez ... schuf ein neues Niveau der Kunst. In ihr setzten sich die autonomen Formen eines Vitry und Francesco Landini fort. ... Dadurch stand sie im Gegensatz zur Frottola, deren geselliges Musizieren seit etwa 1450 bis in die 1520er Jahre hinein erfüllt hat. Aber zur Renaissance gehörte sie nicht, da ihr geselliges, oft volkstümliches Niveau unterhalb des Autonomen blieb. Sie war keine sich selbst genügende, freie Kunst.

“Mit dem Madrigal entstand 1530 endlich dieses bisher Fehlende, wobei anspruchsvolle Texte und das Vorbild der Motette mitwirkten. Bald hatten Komponisten aus den Niederlanden ... bis über die Jahrhundertmitte die Führung.”

For at musik kan falde ind under Besselers renæssancebegreb (1. eller 2. førrenæssance eller selve renæssancen) skal den (mindst):

Alle betingelser er begreber og forestillinger som tilhører senere tider og som er ideologisk påvirkede i ekstrem grad, men med stor gennemslagskraft i næsten al skrivning af musik- og teorihistorie den dag i dag.

4. Jerry Brotton: ‘The Myth of the Renaissance in Europe’ (www-artikel) tager udgangspunkt i Michelets definition af renæssancen (1855), en yngre historikers synsopunkt:

Den store verden, opdagelserne
Handel, finans, videnskab og kulturudveksling
Fra korstogenes tid et øget handelssamkvem med Østen
Påvirkning fra Østen i arkitektur (Venedig) og kunst (kostbare materialer og symboler)
Politisk pres og konkurrence fra det ottomanske imperium (Konstantinopels fald 1453) [reaktion: konstant krig mod det ottomanske imperiums fremtrængen, fordrivelse af maurerne og jøderne fra Spanien i forbindelse med Spanien samling under Ferdinand og Isabella, sidste muslimske besiddelser erobret 1492, oprettelse af inkvisitionen, og brug af religion som statsbyggende element (også i de nye spanske kolonier i Amerika)].
Begyndende globalisering.


Eksempel på Østens påvirkning, Brottons gennemgang af Maria fremstillingen i Mategnas (1431-1506) alter til kirken San Zeno i Verona (o. 1460)
se videre http://easyweb.easynet.co.uk/giorgio.vasari/mantegna/manteg.htm


Renæssance-spørgsmålet behandlet som “udvikling”:

Lockwood (Reese, mainstream - Strohm) - identificeret ved kilder, stil, funktion i samfund

Besseler (i dag gammeldags) - identificeret ved krav til musik baseret på ideologi (nationalisme) - tonalitet vigtigt

Renæssance-spørgsmålet behandlet som “Brud”:

Lowinsky (mange efterfølgere) - identificeret ved krav til musik baseret på ideologi (frihed/tvang) - tonalitet vigtigt

Brotton (historiker) - identificeret ved økonomiske, sociale og politiske faktorer (samt kunst inspireret gennem handelsveje)


Herefter en kort (positiv) midtvejsevaluering af kursets hitidige forløb efterfulgt af en diskussion af om resten af kurset skulle justeres. Der var opbakning til at lade den skitserede plan fortsætte. Den omfatter tidsmæssigt Josquin Desprez og skiftet i opfattelsen af kunsterens og den kunstneriske skønheds rolle omkring 1500. Videre skal forholdet mellem verdslig og kirkelig kunstmusik stå i centrum, og den improviserede musik trækkes ind – i hvert emne prøver jeg at indbygge nogen vejledning mht. formulering af opgaveemner.


Diskussion af Reinhard Strohm: ‘Music, Humanism, and the Idea of a »Rebirth« of the Arts’ - se forrige time

Rob C. Wegman: ‘New Music for a World Grown Old. Martin Le Franc and the “Contenance Angloise”’ Acta Musicologica 75 (2003) s. 201-41

Kritik af Strohm og hans brug af kilder, især Strohms definition af hvad humanistiske ideer rummer, koncentreret om hovedkilden Martin Le Franc

Påviser Martin Le Franc’s dybe afhængighed af middelalderlige ideer, især den forankrede ide om en træt verden, der nærmer sig sin ende

Det lange digt er et forsvar for kvinder (middelalderligt høvisk i sin holdning) formet som en debat, hvor forfatteren udtrykker synspunkter gennem allegoriske personer i lange taler (med lange indskud), hovedtalerne er Franc Vouloir (den frie vilje) og Malebouche (bagtalelse), det hele er i mindre grad originale tanker end kompilation af kendt stof i en skikkelse beregnet på talt fremførelse, ordmusik i betagende form – Franc Vouloir's modstander i afsnittet om musikken er Lourt Entendement (langsom (bondsk) opffatelse).

De musikalske strofer er vanskelige at tyde, handler primært om fremførelse (måske endda om improvisation) af musik, og de er konstrueret for at fremhæve musikken hos digtets modtager, den burgundiske hertug

Wegmans argumentation svækkes af at han aldrig definerer sit syn på humanisme, men ukritisk overtager Burkhardts (Hegelianske) idealistiske ideer (individualisme, originalitet, værk)

Reinhard Strohm: ‘Neue Aspekte von Musik und Humanismus im 15. Jahrhundert’ Acta Musicologica 76 (2004) s. 135-57

Svar til Wegman, en meget detaljeret gennemgang af kilder til tidlig humanisme; beskriver forholdet mellem humanistisk tænkning og middelalderlige musiktraditioner som "konfliktfattigt", derfor forekommer der heller ingen kritik af fortiden eller af samtidig, traditionsbunden musik, men støtte til musik som sådan.

Påviser rigdommen af nuancer i forholdet til humanistiske ideer, især retorikkens betydning og Martin Le Franc’s placering i traditionen, man kan ikke vurdere tidens selvforståelse ud fra senere tiders formulering af disse spørgsmål

Beklager den “überscharfe Trennung” i vore dages musikhistorieskrivning (opstilling af spørgsmål i modsætninger: middelalder-renæssance, fransk-italiensk, osv. hvor man snarere burde tale om gensidige påvirkninger og glidende udvikling ad parallelle, men forskellige spor)

Den [“Trennung"] skygger for erkendelsen af flere humanistiske traditioner og kommer til at lægge for stor vægt på forskningstraditionen om den italienske renæssance, herved underspilles de tendenser til en selvstændig tradition i de nordlige områder [Van Eyck f.eks. - ældre eks. er Machaut], som bl.a. med Martin Le Franc forsøger at tale sig ind i og parallelisere sig med den italienske tradition.


Som illustration af den nordlige billedkunst tradition:

1) et berømt billede fra Flandern af Jan van Eyck (c. 1395-1441): “Bryllup mellem Giovanni Arnolfi og Giovanna Cenami” (1434, National Gallery, London), der slet ikke viser italiensk inspiration, men er en selvstændig udvikling af middelalderlige billedtraditioner. Billedet er ladet med symboler, men er samtidig et snapshot af en reel situation, brylluppet i et privat hjem, med en meget realistisk gengivelse af lys og rum, forstærket af det buede spejl i baggrunden, som gengiver scenen og deltagerne i ceremonien set bagfra (se mere om Jan van Eyck på http://www.ibiblio.org/wm/paint/auth/eyck/).

2) en fransk korsnedtagning af Enguerrand Quarton (Provence o. 1450): “Pieta” (Louvre, Paris) hvor der ikke er noget perspektiv, men hvor personerne står frem med en sjælden udtrykskraft på den dekorerede guldbaggrund (dog med tydelige geografiske referencer til Østen, ørken og moske). (http://cartelfr.louvre.fr/cartelfr/visite?srv=car_not_frame&idNotice=626).

Bemærk hvor meget kunst man kan finde på nettet, den sidste adresse (databasen Atlas) rummer billeder af alt hvad der er udstillet på Louvre.

Se et andet, forbløffende “øjebedragende” værk af Jan van Eyck "Bebudelsen" (Diptych) ca. 1433-1435 i højopløsning på googleart:

http://www.googleartproject.com/museums/thyssen/the-annuciation-diptych-27


Om Guillaume Du Fay (1397-1474)

Nåede jeg ikke kun lidt om kontrapunkt og formning af melodier i 2st sats iNuper rosarum flores 4v, (isorytmisk motet til indvielsen af domkirken i Firenze den 25. marts 1436 - se videre noter til 3. time).

START