Start

General index of music editions

Materialer

Links

Recent publications

Coppini, Musica tolta 1607

Editions and papers
on this site:

Copenhagen Chansonnier

Complete Works of Gilles Mureau

Amiens MS 162 D

Uppsala MS 76a


Papers on

Basiron’s chansons
Busnoys & scibes PDF
Caulaincourt
Chansons in Fa-clefs
Chansoner på nettet
Fede, Works
Dulot’s Ave Maria
Open access 15th c.
MS Florence 2794

 

 
Renæssancens musikkultur

Torsdag den 17. marts 2011, kl. 13.15

Improvisation, sanger-komponist-tenorist

Gennemgang af Rob C. Wegman: ‘From Maker to Composer: Improvisation and Musical Authorship in the Low Countries, 1450-1500’ Journal of the American Musicological Society 1996 s. 409-79, koncentreret om afsnittene 1-6 - se resumé

Om sangeres forskellige karriereveje i anden del af 1500-tallet, se

Pamela F. Starr: ‘Musical entrepreneurship in 15th-century Europe’ Early Music 32 (2004) s. 119-33 - opstiller tre modeller, der alle bygger på en solid sangeruddannelse ved en fransk/flandersk korskole:

1. Den omrejsende sangvirtuos som sin egen manager: Jean Cordier (ingen kompositioner, men tenorista), job hos indflydelsesrige fyrster, bruger positionen til at få rigdomme og embeder, søger straks efter næste job, hele tiden et trin op ad rangstigen, afsluttet med en høj position i hjemlandet.

2. Fast job i magtens centrum: Jean Pullois (få kompositioner, regnes for en komponist fra anden række), årtiers ansættelse i det pavelige kapel, trofast og uundværlig i de daglige tjenester, utallige ansøgninger om embeder, viden om rette tid for ansøgninger om gode embeder. Stor rigdom og en høj position i hjemlandet.

3. En sangerkarriere forbundet med stor prestige som komponist og administrator (kapelmester eller leder af drengene) kan føre vidt, men ikke nær så økonomisk lukrativt som 1) og 2), eksempler: Jacob Obrecht - stor succes som komponist, elendig administrator, søger konstant de forkerte udfordringer. Josquin Desprez - stor succes som sanger, komponist og leder, definer en idealtype for fremtiden (tilsyneladende ikke så lidt af den romantiske komponist i hans personlighed og i offentlighedens opfattelse af ham).

Vedrørende institutioner, skærsilden og det øgede behov for flerstemmig musik (noteret eller udført 'over bogen'), se

Barbara Haggh: ‘Foundations or Institutions? On Bringing the Middle Ages into the History of Medieval Music’ Acta Musicologica 68 (1996) s. 87-128, eller den korte indføring i

Barbara Haggh: ‘The Meeting of Sacred Ritual and Secular Piety: Endowments for Music’ i Knighton, Tess & Fallows, David (eds.): Compagnion to medieval and renaissance music. London 1992, s. 60-68 (semesterhylde)

Man kan desuden læse Mikkel Vads referat af teksterne i Om stiftelser og institutioner (der er også mange andre referater i dette minileksikon!).

Start på den ikke-noterede musiks rolle i 1400-tallets musikliv

En kort oversigt over kirkemusikkens elementer

Kirkens gudstjenester er uddannede musikeres primære arbejdsplads såvel ved hof som kirke. Den daglige liturgiske sang er afgørende for musikkens udvikling som specialistområde, Den kan deles i tre elementer med ret forskellige karakteristika:

Kirkesang (gregoriansk sang), efter standardrepertoirets etablering i 1000-tallet, bliver repertoiret udsat for utallige reformer – forsøg på tilbagevenden til rødderne – og stadig udvidelse med nye festdage og tilføjelse af “vildtvoksende, fri” digtning og musik: troper, sekvenser, processionssange osv.

Enkel flerstemmighed, en udsmykning af kirkesangen ved højtidelige lejligheder, som tager udgang punkt i gammel improvisationspraksis (kendt fra o. 900), enkle regler for samklangsforløb, som ændres meget langsomt gennem århundrederne. Melodistoffet følger udviklingen i den gregorianske sang, i periodens senere århundreder er det især de nyeste dele, som ikke hører til kerne-liturgien (troper mv.) der fremføres flerstemmigt.

Kunstmusik, også kaldet “res facta” (en lavet ting “choses faites”), nedskreven kompliceret musik til særlige lejligheder, men noget lignende kan også udføres improvisatorisk efter komplekse regler af højt specialiserede musikere. Den nedskrevne musik optræder sporadisk, bliver mere og mere almindelig i slutningen af perioden og fortrænger efterhånden sin improviserede ‘fætter’. Hastig stilistisk udvikling – moden skifter ca. hvert årti – selv om meget er anonymt, dukker komponistnavne oftere og oftere op.

Om hukommelsens og beherskelsen af memotekniks betydning for middelalderens lærdom og kunst:

Mary J. Carruthers: The Book of Memory. A Study in Medieval Culture. Cambridge (UP) 1990 (PB 2003)

Anna Maria Busse Berger: Medieval Music and the Art of Memory. Berkeley (Univ. of California Press) 2005

START