Start

General index of music editions

Materialer

Links

Recent publications

Coppini, Musica tolta 1607

Editions and papers
on this site:

Copenhagen Chansonnier

Complete Works of Gilles Mureau

Amiens MS 162 D

Uppsala MS 76a


Papers on

Basiron’s chansons
Busnoys & scibes PDF
Caulaincourt
Chansons in Fa-clefs
Chansoner på nettet
Fede, Works
Dulot’s Ave Maria
Open access 15th c.
MS Florence 2794

 

 
Renæssancens musikkultur

Torsdag den 5. maj 2011, kl. 13.15

Opsummering af kursets emner

Kurset har bestået af en række fortællinger om at der tydeligvis skete noget med højkulturens musik i løbet af 1400-tallet. Men hvad? - og hvordan kan det fortælles? En række bud:

Musikhistorie:
- om værker, komponisters biografier, genrer, kilder - Atlas og Norton Music History

Kontekst / musikteknisk:
- diskussion af værkbegreb, forholdet mellem improvisation og res facta, professionalisering af kompositionshåndværket, anerkendelse af komponisten som kunstner, genius dyrkelse - Wegman (From Maker to Composer), Blackburn, Bent

Kontekst / institution / ideologi:
- Angsten for døden, Skærsilden, stiftelser til forbøn, betalt musik, kapeller fysiske og musikalske, fyrsters magt og position legitimeres gennem musikforbrug - Hagg, Borghetti, Bloxam

Diskussion af renæssancen som begreb:
- overtagelse af fortælling fra billedkunst, reel eller en samtidig konstruktion, humanismens indflydelse?, retorik og imitatio, middelalder contra renæssance, ideologi, nationalisme, en nordisk renæssance som supplement/alternativ - Strohm, Wegman (Martin le Franc), Burn, Jørgensen

Æstetik:
- det skønne, begrænset æstetisk terminologi, det skønne (flerstemmig velklang) farlig eller et gode?,modstand mod det skønne/flerstemmighed besvares med social eksklusion eller en tættere forbindelse mellem tekst og musikalsk udtryk - Wegman (Crisis), Jørgensen, Page

Teologi:
- religionens altomfattende rolle i tænkning og følelse, det verdslige som vej til det hellige, nadverens frelsende kraft, helliggørelse af alle elementer vadverens forvandling kom i berøring med, også det verdslige, udbredelse af nåde gennem den flerstemmige kirkemusiks enhedskarakter og klang - Bloxam, Kirkman.

Cantus firmus messen med sit stærke enhedspræg, som også var vigtig for 1400-tallet (motto-begyndelser på alle satsdele, gentagen cantus firmus, ensartede procedurer i alle dele, logisk progression i musikkens kompleksitet osv.) kan forklares med de vanlige fortællinger om perioden, men står som et paradoks i tiden, som udtryk for et værkbegreb, der ellers først komm til udfoldelse i 1800-tallet. Kirkmans påvisning af messens konceptuelle enhed som et klangligt/konstruktivt udtryk for menighedens modtagelse af Jesu reelle tilstedeværelse i Nadveren og følgende påtagelse af alles skyld, som deltagelse i dette gennem stedfortræder (sangerne/bestilleren af messen/symbolikken i cantus firmus valg mv) er den mest overbevisende forklaring på fænomenet, som jeg kender, der tager samtididens tænkemåde alvorligt. Samtidig passer denne tolkning fint med de øvrige fortællinger. Den erstatter dem i visse henseender som mere overbevisende (f.eks. mht. overvindelse af kritik om flerstemmighedens farlighed) og styrker dem i andre (f.eks. kunstnerens anerkendelse og genius-dyrkelsen).

Se videre Andrew Kirkman, The Cultural Life of the Early Polyphonic Mass. Medieval Context to Modern Revival. Cambridge (UP) 2010, især hans kapitel 8 og afslutning, “Counterpoint of images, counterpoint of sounds” (s. 177-207) og “Last things” (s. 208-214).

Alle disse fortællinger om 1400-tallet har noget væsentligt at bidrage med. Kirkmans bog er det første udspil i mange år, der virkelig prøver at se/høre musikken fra en anden og for os fremmed vinkel.

Denne opregning af fortællepositioner (slet ikke komplet og stærkt forenklet) ville man kunne gentage om alle slags musikalskerepertoirer, der igennem nogen tid har været genstand for videnskabelige diskussioner.

Eksempler på den tætte sammenhæng mellem tekst og musik efter 1500

Josquin Desprez (ca. 1455-1521): Miserere mei, deus a 5 - motet over bodssalme, med refrain MISERERE MEI DEUS, ostinat tenor flyttes gennem skalaens trin i 1a pars: e'-e, 2a pars: e-e' (halverede nodeværdier), 3a pars: e'-a. Gennemkonstrueret og med systematisk brug af motiver i nær tilknytning til salmens tekst. Hørden i Naxos Music Library (track 13-15):

http://kb.naxosmusiclibrary.com.ep.fjernadgang.kb.dk/catalogue/item.asp?cid=AM232918

Myten om den geniale komponist prægede måske også Josquin selv. Han var sådan set eksempel på en middelalderlig komponist, selvstændig og selvrådig, kun stående til regnskab over for sin egen opfattelse af det at lave musik. Alligevel blev han prototypen på det musikalske renæssancegeni. Denne opfattelse har helt sikkert sat sig spor i eftertidens kanonisering af Josquin og i moderne musikvidenskab, men den prægede og formede måske også hans egen produktion i de senere år, hvor hans berømmelse var ubestridelig. Se videre herom i Rob C. Wegmans artikel ‘Who Was Josquin?’ fra The Josquin Companion. Denne artikel har også en god diskussion af Josquins reception i det reformte Tyskland osv. Endvidere er den er opgør med dele af den eksisterende forskning. Et endnu skarpere, mere feministisk indrettet opgør med Josquin-forskningen findes i Paula Higgins: ‘The Apotheosis of Josquin des Prez and Other Mythologies of Musical Genius’ Journal of the American Musicological Society 57 (2005) s. 443-510.

Claudin de Sermisy (ca. 1490-1562): Dont vient cela, belle, je vous supply a 4, lyrisk kærlighedssang, forener den populære sangs enkle udtryk med den høviske kærlighdslængsel, næsten konsekvent homofon med overstemme og tenor stærkt profilerede, model for den protestantiske salmesang.

Clément Janequin (ca. 1495-1558): Martin menoit son pourceau au marché a 4 - en munter erotisk scene i populær stil.

START