Start

General index of music editions

Materialer

Links

Recent publications

Coppini, Musica tolta 1607

Editions and papers
on this site:

Copenhagen Chansonnier

Complete Works of Gilles Mureau

Amiens MS 162 D

Uppsala MS 76a


Papers on

Basiron’s chansons
Busnoys & scibes PDF
Caulaincourt
Chansons in Fa-clefs
Chansoner på nettet
Fede, Works
Dulot’s Ave Maria
Open access 15th c.
MS Florence 2794

 

 
Peter Woetmann Christoffersen

Dufay (Du Fay)

Kronologisk opstilling baseret på David Fallows: Dufay. London 1982
— tilføjelser fra senere litteratur er markeret ved notehenvisninger:

Guillaume Dufay (D) født 1398-1400 i Cambrai.

Guillaume Dufay/Guillermus du Fay/Willem Du Fayt (D) født 5. august 1397 (dato baseret på året for præsteindvielse og datoen for mindegudstjenesten, indstiftet af D selv) i Bersele (i nærheden af Bruxelles), faderen ukendt, søn af Marie Du Fayt, som var en slægtning (‘ma cousine et servante’) til Jean Hubert, kannik ved katedralen i Cambrai og provost ved S. Géry. Mor og barn tog tidligt ophold i Cambrai hos Huberti. Hun er nævnt i Huberts testamente, D derimod ikke. D kunne være søn af Hubert, men det er ikke sandsynligt. Grunden til Maries ophold i Huberts husstand var snarere, at hun plejede hans aldrende slægtning, Jehanne Huberde. (1-2)

1409 10. august, blev D ‘puer alteris’ efter 11 ugers undervisning hos Jean Rogier de Hesdin. Ds uddannelse fulgte sandsynligvis det normale skema med læsning, retorik, sang og religiøs doktrin.

1410-12 D modtager fra katedralen et ‘doctrinale’ (latinsk lærebog på vers i grammatik).

1413 D er blevet ‘clericus alteris’.

1414 efter 14. juni, D og hans ‘lærer’ (muligvis Richard Locqueville) blev modtaget ved en middag hos kapitlet ved S. Géry i Cambrai i forbindelse med Ds tiltræden som kapellan ved ‘salve’-alteret. (1)

1414-18 Concilium/kirkemøde i Konstanz.

1414/15 Sansynligvis var D en protegé af kardinal Pierre d’Ailly, Cambrays biskop 1409-11, hvis ideer havde indflydelse på Ds tænkemåde og stillingtagen i det herskende kirkelige skisma. D fulgte sands. med kardinalen til kirkemødet i Konstanz, hvor han kom i forbindelse med medlemmer af den italienske Malatesta-familie (vigtige forhandlere for paven i Rom).

1414 før 11. nov., D fraværende fra tjenesterne i S. Géry (Kardinal Ailly ankom til Konstanz 17. nov.) (1)

1417 11. nov., Martin V valgt som pave; skismaet slutter — samme dag er D registreret tilstede ved S. Géry i Cambrai. (1)

1418 juni, regskabsbøgerne fra S. Géry kalder nu D for ‘subdiaconus’. (1)

1420 D i Cambrai indtil fasten. (1)

1420-23 D hos Carlo Malatesta da Rimini (ifølge værker hvis tekster betyder at de er blevet skrevet og opført ved bestemte begivenheder):

1420 august, den 4st isorytmiske motet ‘Vasilissa ergo gaude’ (I,7) til Cleofe Malatestas da Pesaros bryllup med Theodore II Palaiologos, despot i Morea (i det byzantinske rige). Cleofe forlod Rimini 20. august, bryllupet fandt sted i Constantinopel 19. januar 1421.

1423 8. juni, i et brev fra Malatesta de Malatestis i Pesaro (Cleofes far) søges beneficier for en række musikere, bl.a. Arnold de Lantins og Hugo de Lantins samt Johannes Humblot og Didier Thierry. Ds 3st (4st?) rondeau ‘Hé compagnons’ (VI,49) nævner ni ‘compagnons’ heriblandt de fire (Huchon, Ernoul, Humblot, Thierry). (2)

1423 18. juli, den 3st ballade ‘Reveilliés vous’ (VI,11) til Carlo Malatesta da Pesaros bryllup med Vittoria Colonna — ‘Missa Sine nomine’ [M. Reveilliés vous 3v] samtidig (Fallows mener sands. tidligere).

1423 D har — sands. snart efter Carlo Malatestas bryllup — forladt Italien. Muligvis har han hørt hjemmefra, at Jean Huberts helbred var svigtende, så D er rejst nordpå for at tage sig af sin mor. Hubert skrev testamente 29. juli 1424 og døde 24. december samme år. (1-2)

1425 12. juli, den 3st ballade ‘Je me complains piteusement’ (VI, 14), dateret i MS Oxford, Bodl. Libr. 213.

1426 el. tidligere, i Laon, herfra stammer den 3st rondeau ‘Adieu ces bon vins de Lannoys’ (VI,27) en farvelsang dateret ‘1426’ i MS Oxford, Bodl. Libr. 213.

1426 Ds næste arbejsgiver var den professionelle diplomat Robert Auclou, notar og sekretær for Luis Aleman (fra 1424 pavelig legat og guvernør i Bologna). Auclou kom til Bologna i februar 1426, og D var sandsynligvis med ham for at give legatens hof musikalsk prestige.

1426 den 5st isorytmiske motet ‘Apostolo, glorioso’ skrevet til genindvielsen af S. Andreas i Patras ved ærkebiskop Pandolfo Malatesta da Pesaro.

1426-28 den 4st isorytmiske motet ‘Rite maiorem’ (I,11 — teksten rummer Robert Auclous navn som akrostikon) og propriumsmessen Missa Sancti Jacobi 3-4v (II,2) skrevet til opførelse i kirken San Giacomo i Bologna.

1427 i Bologna, D ordineret som præst af Luis Aleman. Dette skulle efter reglerne (strengt fremhævet af kardinal d’Ailly) ske i det 30. år, den kanoniske alder. (2)

1428 1. august, Luis Aleman fordrevet efter fraktionskamp i Bologna, Auclou og D tog til Rom.

1428 september, D sanger i det pavelige kapel. D opnåede beneficier i Laon og Nouvion-le-Vineux (nær Laon) — havde i forvejen kun i S. Géry i Cambray.

1428 20. dec., første udbetaling af Ds løn registreret i det pavelige kapel.

1431 11. marts, ny pave Eugenius IV, D skrev den 5st isorytmiske motet ‘Ecclisie militantis’ (I,12) til pavekroningen.

1431 7. april, den 4st isorytmiske motet ‘Balsamus et munda cera’ (I,13) til en pavelig ceremoni (uddelingen af Agnus Dei).

1433 21. maj den 3st (4st) isorytmiske motet ‘Supremum est mortalibus’ til kong Sigismunds indtog i Rom for at blive kronet til tysk-romersk kejser af pave Eugenius.

1431 23. juli, konsiliet i Basel åbner.

1431 ff D fik af paven lovning på nye beneficier, men det var svært at få gennemført — førte til langvarige retsager. D meget lidt succesfuld i disse sager i forhold til sine kolleger i kapellet. Disse problemer medvirkede måske til at han forlod kapellet for en tid i 1434. (2)

1434 1. februar, D kapelmester hos hertugen af Savoyen. D var nok i Savoyen inden tiltrædelsen. Festlighederne i forbindelse med brylluppet mellem Anne de Lusignan og Louis af Savoyen fandt sted 7.-11. februar i Chambery. Her var tilstede hertugen af Burgund, Gilles Binchois, de blinde viellespillere og Martin Le Franc som beskrevet i Francs ‘Le champion des dames’ — den store fest var sandsynligvis årsagen til Ds ansættelse.

1434 4. juni, paven må flygte fra Rom og slår sig ned i Firenze.

1434 august, D får tilladelse til at rejse til Cambrai for at besøge sin mor og forsøge at skaffe sig et beneficium i Cambrai (økonomisk bedre!), D omtales som præst i Versoix.

1434 oktober, D stadig i Cambray.

1435 18. april, D i Chambery, modtager beklædning fra hertugens hof.

1435 juni, D igen i det pavelige kapel.

1436 25. marts, den 4st isorytmiske motet ‘Nuper rosarum flores’ (I,16) til pavens genindvielse af domkirken i Firenze.

1436 18. april, pavens hof forlader Firenze for at tage ophold i Bologna.

1436 3. sept., D bliver kannik ved katedralen i Cambrai, bekræftet 12. nov. med komponisten Grenon som stedfortræder. D opgav samtidig sit praebende ved S. Géry.

1436 Fuldendelse i Norditalien af håndskriftet Oxford, Bodl. Libr. 213, som indeholder 60 værker af D, næsten alle chansons. Rummer nok størstedelen af Ds verdslige produktion indtil da. Andre italienske kilder, bla. Bologna, Bibl. Univ. Ms. 2216 og Civio Museo Bibl. Musicale Q15, også fra 1430’erne, rummer næsten al hans kirkelige musik skrevet indtil da. Fra hans sene år i Cambrai findes der ikke tilsvarende kilder, derfor er overleveringen mere sporadisk.

1437 21. marts, paven tillader D at være fraværende fra stillingen i Cambrai.

1436-39 D opnåede en universitetsgrad i jura, sands. tildelt ved paveligt dekret, idet graden var krævet for at opnå mere givtige beneficier. (2)

1437 en betaling af 20 dukater til D registreret ved Este-hoffet i Ferrara.

1437 slutningen af maj, D forlader det pavelige kor.

1437 25. august, D til kapitelmøde i katedralen i Lausanne, modtager beklædning som medlem af hertugens hof.

1438 7. april, D udpeget som Cambrai katedralens udsending ved konsiliet i Basel.

1438 28. april, D modtager præbende ved St-Donatien i Brügge. Det gav i de følgende år D store problemer at få kapitlet i Brügge til at anerkende hans rettigheder, bl.a. prøvede den burgundiske hertug flere gange at gribe ind til Ds fordel. (2)

1438 3. maj, den 3st isorytmiske motet ‘Magnanime gentis’ (I,17) til fredsslutningen i Bern mellem hertugen af Savoyens to sønner — fest i Fribourg de følgende dage.

1438 16. okt., D forlader Le Bourget for at tilbringe vinteren med Louis af Savoyen i Pinerolo.

1439 5. nov. Konsiliet i Basel afsætter pave Eugenius og kroner hertug Amadeus VIII af Savoyen som pave Felix V.

1439 9. december, D tilbage i Cambrai.

1440-50 D bosat i Cambrai.

1440 6. januar, Amadeus VIII abdicerer som hertug til fordel for sin søn, Louis.

1440 3. marts, pave Eugenius exkommunicerer Amadeus, hans efterfølgere og støtter.

1441 5. nov., Louis af Savoien skriver til hertug Philip af Burgund om tilladelse for D til at vende tilbage til Savoyen.

1442 6. februar, D frasiger sig stillinger i Versoix og Lausanne. Efterfølger Grenon som maitre for petits vicaires (sangerne) ved katedralen i Cambrai.

1443 23. oktober, Ds udsending henter 20 dukater fra markien af Ferrara i Brügge.

1444 23. april, Ds mor dør og bliver bisat i katedralen.

1446 9. februar, kontrakter med Jean de Namps om at kopiere liturgiske sangbøger

1446 4. oktober, D afgiver sit præbende ved St-Donatien i Brügge, som han havde haft meget lidt økonomisk udbytte af, til gengæld fik han et i Mons. (2)

1446 7. oktober, D på rejse til det burgundiske hof i Bruxelles.

1446 17. okt., installeret som kannik ved Ste-Waudru i Mons.

1447 23. feb., Eugenius dør, efterfølges af Nicholas V.

1447 6. sept., D overtager tilsynet med katedralens vinkælder.

1448 5.8. april, D besøger Mons.

1448 10. april-8. maj, D besøger Laon og Rheims for at købe vin til katedralen.

1449 19.-21. januar, det burgundiske hof besøger Cambrai, D følger måske med til Bruxelles, hvorfra han sammen med Binchois tager til Mons for at deltage i et kapitelmøde (3. marts)

1449 7. april, Amadeus VIII abdicerer som pave, hvorefter konciliet i Basel også vælger Nicholas V og opløser sig selv — dette skisma hermed endt!

1440-50 Man kender meget lidt af den musik, som D skrev i 1440’erne, mens han boede fast i Cambrai. Meget tyder på, at han havde nære forbindelser til det burgundiske hof. Alejandro Enrique Planchart har fremsat den interessante teori, at D komponerede en lang række propriumsmesser, helt eller delvist bevaret i håndskriftet Codex 88 i Trento (hvor også M. Se la face findes), heriblandt en ugentlig cyklus på seks polyfone helgenmesser til opførelse i Sainte Chapelle i Dijon, altså til den burgundiske hertugs ridderorden ‘Det gyldne skinds orden’. Disse messer hører til blandt Ds mest komplekse og rytmisk krævende musik, skrevet for ‘kendere’. De seks anonyme L’homme armé-messer, der er bevaret i Napoli, er skrevet noget senere til samme orden (måske af Busnois). Videre var Ds hovedopgave måske i disse år at omorganisere og nyskrive Cambrais musik, eenstemmig som flerstemmig, til litugiens årlige cyklus, musik med mange funktioner og til mange lejligheder — i disse år blev flere store korbøger udført ved domkirken. De inkomplette propriums-messer samt Ds mange hymner og mindre kirkelige værker kan være rester af dette kæmpemæssige projekt. (2) (6)

1450 11. marts, D registreret tilstede i Cambrai.

1450 26. maj-1. juni, D og 9 munke bor på en kro i Torino på hertugen af Savoyens regning.

1450 13. juni, Donatellos alter i Sant’ Antonio i Padua indviet, måske lejligheden for Ds ‘Missa Sancti Anthonii de Padua’ (II,3), der netop efter Ds egne opgivelser kræver 9 sangere.

1450 15. dec., D i Cambrai.

1451 22. oktober, D i Cambrai, brev fra hoffet i Savoyen, hvor D takkes for tilsendt klæde og kaldes ‘conseiller et maistre de la chapelle’.

1452 21. april, D får af katedralen i Cambrai udbetalt et års løn på forskud pga. de musikalske tjenester han har ydet kirken, herefter er D ikke registreret som tilstede i Cambrai indtil slutningen af 1458.

1452 sept., hoffet i Savoyen tager til Le Cleppé, møde med den franske konge Charles VII, traktat indgået 27. oktober, herefter fuldbyrdelsen af brylluppet mellem Amadeus (IX) og Yolande de France — ‘Missa Se la face ay pale’.

1453 29. marts, Konstantinopels fald, Ds chanson (Lamentatio) ‘O tres piteulx / Omnes amici’ 4v (VI,10) — afslutningen af Hundredeårskrigen.

1455 1. jan., modtager gaver fra hertugen af Savoyen som kapelmester.

1455 8. nov., D benævner sig selv som ‘magister capelle’ ved behandlingen af en sangers testamente i Geneve.

1455 december, hoffet i St-Pourçain for at indgå traktat med Charles VII — måske anledningen til ‘Missa L’homme armé’ (også Ockeghems?) — her måske også chansons’erne ‘Malheureulx cueur’ og Les douleurs’ (VI,24 og (86, mangler kanonisk stemme!)).

1457 22. februar, brev fra D i Geneve til Piero og Giovanni de’Medici. Måske var Ds hensigt at skaffe sig en ny post i Italien.

1457 Michael de Beringhen, kannik ved katedralen i Cambrai, indstiftede (finansierede) en ny fest ‘Recollectio Festorum Beata Maria Virginis’ (Samling af Maria-festerne) med tekst af Gilles Carlier, kirkens dekan, og musik af D. Den nyskrevne tekst blev sendt til D i Savoyen. 50 dage senere kom musikken til alle dagens gudstjenester til Cambrai og blev ført ind i bøgerne (i alt i 27 bøger) af bla. Simon Mellet. (3)

1458 august, året efter Beringhens død, blev ‘Recollectio festorum’ sunget første sang. (3)

1458 14. sept., D besøger St-Etienne i Besançon, hvor han bliver konsulteret om modus i antifonen ‘O quanta est exultatio’.

1458 6. nov., kontrollerer vinregnskabet i Cambrai.

1459 D genindsat som maitre for petits vicaires (sangerne) ved katedralen i Cambrai og aftaler kopiering af korbøger med Simon Mellet.

1460 20. sept., Binchois dør — rondeau’en ‘En triumphant’ (VI,72, tekst korrupt!) sands. i denne anledning.

1460 23. okt., Charles de Charolais (senere hertug af Burgund) hører en egen motet opført i katedralen i Cambrai.

1461 Planer om iværksættelse af et korstag ved det burgundiske hof. Planchart foreslår dette som anledning til Missa L’homme armé (Ockeghems opstået stort set samtidig og med kendskab til Ds. (7)

1461 18. marts-6. maj, D står for en opgørelse af katedralens værdier.

1462 Ds ‘Magnificat septimi toni’ (tabt) kopieret i Cambrai.

1463 Ds hymne ‘O quam glorifica’ (‘nouvellement fait’ — tabt) og ‘Missa Ecce ancilla domini’ kopieret i Cambrai.

1464 feb.-marts, Ockeghem bor hos D.

1464 Ds ‘Ave regina celorum’ 4v kopieret i Cambrai.

1464 D går af som maitre for petits vicaires, efterfølges af Simon le Breton.

1467 1. maj, Antonio Squarcialupi skriver til D fra Firenze for at bede om nye kompositioner, vedlægger et digt af Lorenzo de’Medici.

1468 eller 1472, Loyset Compere’s 4st motet ‘Omnium bonorum plena’ hylder D som den fremmeste blandt Cambrais musikere.

1468 D sender musik til hoffet i Savoyen med Gile Crepin.

1470 Ds ‘Missa da Requiem’ (tabt) kopieret i Cambrai — i hyppig brug de næste 50 år.

1470 D indstifter sin mindegudstjeneste i Cambrai til 5. august — bør finde sted på den afdødes fødselsdag, måske er Ds ‘Missa Ave Regina celorum’ komponeret til dette brug. (1) (4) — måske er denne messe kun opført på dagen i 1472 og 1473, herefter afløst af Ds ‘Requiem’ (tabt) (5)

1472 5. juli, katedralen indviet af Pierre de Ranchicourt, biskop af Arras, som bor hos D.

1473-74 Ds ‘Missa Ave Regina celorum’ kopieret i Cambrai.

1474 8. juli, Ds testamente

1474 27. nov., D dør.


1. A. E. Planchart, ‘The Early Career of Guillaume Du Fay’ Journal of the American Musicological Society 46 (1993) s. 341-68
2. A. E. Planchart, ‘Guillaume Du Fay’s Benefices and His Relationship to the Court of Burgundy’ Early Music History 8 (1988) s. 117-71
3. Barbara Haggh: ‘The Celebration of the ‘Recollectio Festorum Beatae Mariae Virginis’, 1457-1987’ A. Pompilio et al. (eds): Atti del XIV Congresso della Società Internazionale di Musicologia, Torino 1990 s. 559-71
4. Reinhard Strohm: The Rise of European Music 1380-1500. Cambridge 1993 (meget vigtig bog om hele 1400-tallet — og stor)
5. Rob C. Wegman: ‘»Miserere supplicanti Dufay«: The Creation and Transmission of Guillaume Dufay’s »Missa Ave regina celorum«’ JM 13 (1995) s. 18-54 og A. E. Planchart: ‘Notes on Guillaume Du Fay’s Last Works’ Journal of Musicology 13 (1995) s. 55-72
6. Alejandro Enrique Planchart: ‘Guillaume Du Fay’s Second Style’ J.A. Owens & A. Cummings (eds.): Music in Renaissance Cities and Courts: Studies in Honor of Lewis Lockwood (Detroit Monographs in Musicology/Studies in Music, No. 18) Warren, MI, 1996, s. 307-40.
7. Alejandro Enrique Planchart: ‘The Origins and Early History of L’homme armé’ The Journal of Musicology 20 (2003) s. 305-357.
Om M. Se la face og isorytmisk motet:
Thomas D. Brothers: ‘Vestiges of the isorhythmic tradition in Mass and motet, ca. 1450-1475’ Journal of the American Musicological Society 44 (1991) s. 1-56