Start

General index of music editions

Materialer

Links

Recent publications

Coppini, Musica tolta 1607

Editions and papers
on this site:

Copenhagen Chansonnier

Complete Works of Gilles Mureau

Amiens MS 162 D

Uppsala MS 76a


Papers on

Basiron’s chansons
Busnoys & scibes PDF
Caulaincourt
Chansons in Fa-clefs
Chansoner på nettet
Fede, Works
Dulot’s Ave Maria
Open access 15th c.
MS Florence 2794

 

 
Billeder of Ockeghem

Billede forestillende Ockeghem og hans sangere udført i Rouen ca. 1530.
(Paris, Bibliothèque Nationale, fonds fr. 1537, f. 58v)

Billedet illustrerer Nicolle Le Vestu’s chant royal “Okhem tres docte en art mathematique”, som har refrain-linien “Motet esquis, chef d’oeuvre de nature”.

Den ældre, meget alvorlige herre med mørke briller (et på denne tid meget sjældent og kostbart hjælpemiddel) er ofte blevet udpeget som Ockeghem. Og han fylder da også mest i billedet og er den, der er mest personligt tegnet. Men sangeren i den røde dragt skiller sig også ud. Han er i billedets centrum og er tydeligvis vigtig, men hans ansigt er det samme glatte og anonyme som vi ser hos de øvrige med ansigtet vendt mod beskueren. En lige så central skikkelse, som man ikke plejer at udpege, er imidlertid forgrundens sanger i sort dragt, som hviler hånden på en sangerdrengs skulder. Kunne han forestille at være Ockeghem?

Billedet er blevet til 30 år efter Ockeghems død og ganske langt fra Tours, hvor han tilbragte sine sidste år. Og det illustrerer et digt, som ingen viden viser om Ockeghem, men synes at forveksle ham med filosoffen og matematikeren Occam, Se videre David Fallows: ‘Johannes Ockeghem. The changing image, the songs and a new source’ Early Music 1984 s. 218-30.

Den lange næse og alvorlige mine kunne godt ligne personen på et “musikalsk” fransk/flamsk portræt fra midten af 1400-tallet:

Portræt af en musiker
(San Francisco, F.M.H. De Young Memorial Museum, Inv. no. B 122 R 31 F)

Reinhart Strohm påviser at noderne på siden af mandens fornemme hovedtøj meget vel kan være de første toner i Ockeghems berømte bergerette “Ma bouche rit et ma pensée pleure”. Derfor er det ikke umuligt at det kan være et portræt af den midaldrende Ockeghem. Sangen var dog så kendt at den også kunne symbolisere et valgsprog hos et medlem af den lærde overklasse (Min mund ler og min tanke græder). To miniaturebøger med tekst hænger ned i siderne af hovedklædet, men det passer også med Ockeghems ry for stor lærdom og latinkundskab. Se videre Reinhard Strohm: ‘Portrait of a musician’ i Philippe Vendrix (ed.): Johannes Ockeghem. Actes du XLe Colloque international d’études humanistes. Tours, 3-8 février 1997 (Collection « Épitome musical » 1) Paris (Klincksieck) 1998, s. 166-172.